Styr på tasterne

 
Her er nogle spil og aktiviteter, som kan hjælpe dig med at blive bedre til at finde og bruge bogstaver, tal og tegn på tastaturet.


Skriv ord
Her kan du øve dig i at skrive de ord, som ses under billederne. Hver gang du staver et ord rigtigt flyttes billedet automatisk hen til ordet. Vælg "Bord 1", hvis du vil skrive korte ord på to eller tre bogstaver. Vælger du "Bord 2" bliver ordene en lille smule sværere. Vælger du "Bord 3" er det kun forbogstavet du får hjælp til, resten af ordene skal du selv stave.


Labrat
I dette spil skal du hjælpe rotten med at finde rundt i labyrinten og finde osten. Du skal bruge pile-tasterne på tastaturet til at styre rotten. Du kan tænde og slukke for musikken ved at trykke på 'S'-tasten.

Cup-stacking
(Bogstav-kopper)
I dette spil skal du bruge bogstavstasterne på tastaturet. Du skal først klikke på "Start" med musen og derefter trykke på de taster, som de sorte bogstaver på kopperne viser. Der kommer hele tiden nye, sorte bogstaver, som du skal finde på tastaturet og trykke på.

Keyboard Climber
(Bogstaver og bananer)
I dette spil skal du hjælpe en abe med at samle bananer i et træ. Tast de bogstaver du ser og aben hopper fra gren til gren, længere og længere op i træet. Øverst til højre kan du se hvor højt aben er kommet op. Men pas på! Er du lidt for længe om at finde en bogstavtast eller trykker du på et forkert bogstav, så får aben en kokosnød i hovedet og falder ned på den første gren igen, og så må du starte forfra.

Keyboard Climber 2
(Bogstaver og bananer 2)
Her skal du igen hjælpe aben med at finde bananer ved at trykke på de rigtige taster på tastaturet. Men denne gang bliver det lidt sværere. Nu skal du nemlig vælge mellem store og små bogstaver.
Er bogstavet lille skal du bare trykke på bogstavtasten.
Er bogstavet stort skal du holde Shift-knappen nede og trykke på bogstavtasten.
Du skal også lære at finde tal på tastaturet.

Type-a-Balloon
(Tast en ballon)
I dette spil skyder kanonerne balloner med bogstaver op i luften, og det er din opgave at taste de bogstaver der står på ballonerne inden de svæver ud af billedet.
Hvis du ikke når at taste bogstavet inden en ballon forsvinder mister du et liv.
Husk! Du har kun 5 liv.
Begynd spillet med at trykke på "Start game"-knappen.
Nu skal du vælge sværheden. Start med "Easy" og tryk på "Play now"-knappen.
Tast så alle de bogstaver du ser.

Fun to Type
På spilsiden "Fun to Type" kan du finde flere spil, hvor det handler om at bruge tasterne rigtigt.